Pander til bøf, fisk og wokretter.

Pandetyperne og belægningerne, kort fortalt

Slip-let

Den klassiske belægning. Æg, pandekager og fisk slipper uden kamp, og der skal kun lidt fedtstof i. Til gengæld er den en sliddel: høj varme og metalredskaber tærer på den, og den holder ikke et helt liv.

Keramisk belægning

Samme lette slip, men i en glasagtig overflade i stedet for plast. Den tåler lidt mere varme og lidt mere skrub — og den mister til gengæld hurtigere sit slip, hvis panden får lov at brænde over.

Støbejern

Tungt, langsomt at varme op og varmt længe. Det er panden til bøffen og til alt, der skal have skorpe og derefter ind i ovnen. Den skal steges til og tørres af med det samme.

Kulstål

Støbejernets lette fætter. Den varmer hurtigere op, vejer mindre og får den samme mørke patina, jo mere den bliver brugt. Det er den, de fleste wokke og professionelle køkkener bruger.

Rustfrit stål

Ubelagt, så der er intet slidlag at passe på: metalredskaber, opvaskemaskine og al den varme, du kan give den. Til gengæld skal der fedtstof i, og panden skal være varm, før maden lægges i.

Wok

Høje, skrå sider og en lille bund. Maden kan vendes hurtigt uden at ryge ud over kanten, og varmen samler sig i midten, så kød og grønt bliver brunet i stedet for kogt.

Grillpande

Riller i bunden giver striber og løfter maden fri af stegeskyen, så den bruner i stedet for at dampe. Den er som regel af støbejern, fordi den skal kunne blive meget varm.

Sauterpande

Lige, høje sider og som regel et låg. Den ligger midt imellem pande og gryde: brun først, hæld væde ved, og lad retten simre færdig i samme pande.

Induktion

Bunden skal være magnetisk. Støbejern, kulstål og de fleste stålpander virker, mens ren aluminium ikke gør. Hold en magnet mod bunden, så ved du det.