Et bræt til hver slags mad.

Materialer, mønstre og pleje

Træ eller plast

Træ er rart at skære på og pænt at servere fra, men det må ikke i opvaskemaskinen. Plast kan koges af i maskinen og er derfor det praktiske valg til råt kød og fisk. De fleste køkkener har brug for begge dele frem for at vælge.

Endetræ

Træklodser rejst på højkant og limet sammen, så kniven skærer ned mellem fibrene i stedet for tværs over dem. Æggen holder længere, og snittene lukker sig igen. Til gengæld er brættet tungt og skal holdes fugtigt nok til ikke at revne.

Langtræ

Det almindelige bræt, hvor stavene ligger på fladen. Det er lettere, billigere og nemmere at tørre af end endetræ, og det er det, de fleste brætter i akacie, eg og bøg er lavet af.

Bambus

Bambus er et græs, ikke et træ. Det er hårdt og let og optager mindre vand end løvtræ, men netop hårdheden slider mere på æggen. Det bliver typisk limet i lag, og limfugerne er det svage punkt, hvis brættet bliver gennemvådt.

Plast

PP og PE er bløde nok til at skåne æggen og tætte nok til ikke at suge. De får revner med årene, og et bræt med dybe furer er nemmere at skifte end at rense. Kig efter en skridsikker underside.

Saftrille

Den fræsede rende inde langs kanten. Den er til stegen og den grillede kylling, hvor der løber saft, og til melon og tomat. Skærer du mest grøntsager, koster rillen kun plads på brættet.

Størrelse

Mål pladsen mellem vask og komfur, før du køber. Under 30 centimeter i bredden er der ikke plads til at skubbe det skårne til side, og over 45 bliver brættet svært at få ned i vasken bagefter.

Pleje af træ

Vask af i hånden med varmt vand, tør af med det samme, og stil brættet på højkant, så begge sider tørrer ens. Olie et par gange om året holder på fugten. Lugt fra løg og hvidløg går af med groft salt og en halv citron.

Opvaskemaskine

Kun plast. Varmen og sæben trækker fedtstoffet ud af træ og bambus, limfugerne slipper, og brættet slår sig eller revner. Et træbræt, der har været i maskinen én gang, kommer sjældent helt tilbage.