Gryder til suppe, sovs og simremad.

Grydetyperne, kort fortalt

Støbejern

Tungt og langsomt at varme op, men når det først er varmt, holder det på varmen. Det er gryden til braisering, sammenkogte retter og alt, der skal stå og simre. Den emaljerede slipper du for at indfedte.

Rustfrit stål

Hverdagsgryden. Den er let, tåler skrub og syre, og en tyk sandwichbund i flere lag fordeler varmen, så maden ikke brænder på i midten.

Slip-let

Belægningen gør, at grød, risotto og mælkesovs slipper igen. Til gengæld er den en sliddel: den skal behandles varsomt og holder ikke et helt liv.

Kasserolle

Den lille med ét langt skaft, typisk 1-2 liter. Sovs, ris, æg og to portioner. Den kommer frem oftere end den store.

Suppegryde

Høj og rummelig, fra omkring seks liter. Fond, suppe, pasta til mange og kartofler, når der skal dækkes langbord.

Grydesæt

Billigst pr. gryde, og størrelserne passer sammen og kan stables. Til gengæld betaler du også for den, der aldrig kommer ud af skabet.

Trykkoger

Låst låg og damp under tryk. Bønner, oksekød og fond bliver færdige på en brøkdel af tiden, og lyden er det eneste, man skal vænne sig til.

Induktion

Bunden skal være magnetisk. Støbejern og de fleste rustfri gryder virker, mens ren aluminium og kobber kun gør det med en magnetisk bundplade. Hold en magnet mod bunden, så ved du det.