Sådan vælger du den rigtige stegepande

Stegepanden er sammen med gryden det redskab, der bliver taget frem flest gange om ugen. Alligevel er den også det redskab, flest ender med at have tre eller fire udgaver af, fordi den første blev valgt på pris og den anden på tilbud. En pande, der passer til din kogeplade og din madlavning, holder i mange år og gør en mærkbar forskel på resultatet.

Der er reelt kun fire ting, du behøver at tage stilling til: belægningen, bunden, størrelsen og håndtaget. Når de fire er på plads, er resten smag og budget.

Belægningen afgør, hvad panden er god til

Belægningen er det første valg, og den bestemmer, hvilke retter panden egner sig til. Der er ikke én type, der er bedst til alt — derfor har mange glæde af to pander med hver sin belægning.

• Slip-let (non-stick): den nemme hverdagspande. Perfekt til æg, pandekager, fisk og alt andet, der gerne sætter sig fast. Til gengæld tåler belægningen ikke den højeste varme og skal behandles nænsomt — ingen metalredskaber og ingen tør, glohed pande.
• Rustfrit stål: tåler alt, holder i årtier og er suveræn til at brune kød og lave sovs direkte i panden, fordi stegeskyen sætter sig i bunden. Kræver lidt mere teknik: varm panden op, tilsæt fedtstof, og lad kødet slippe selv.
• Støbejern: den varmeste og mest holdbare. Fantastisk til bøf, koteletter og alt, der skal have en rigtig skorpe. Til gengæld er den tung, langsom at varme op og skal holdes indfedtet.

Bunden: det, der afgør om maden brænder på

En tynd pandebund giver varme pletter: midten bliver glohed, mens kanten knap er varm. Resultatet er kød, der er brændt i midten og gråt i kanten. En god pande har en tyk bund — ofte flere lag, hvor et lag aluminium fordeler varmen mellem to lag stål. Løft panden i butikken, hvis du kan: vægten fortæller meget om bunden.

Bunden skal desuden være plan. En pande, der vipper på en glaskeramisk plade, får dårlig kontakt og varmer ujævnt. Og har du induktion, skal bunden være magnetisk — det er langtfra alle aluminiumspander.

Størrelsen: mål efter kogepladen, ikke efter maden

En pande, der er større end kogezonen, bliver aldrig varm ude ved kanten. En pande, der er mindre, spilder varme. Mål din kogezone, og vælg en pande med samme diameter i bunden — bemærk at pander måles på den øverste kant, så en pande, der hedder 28 cm, ofte har en bund på 22 cm.

• 20-24 cm: æg, en enkelt portion, fisk til to. Den pande, der bliver brugt oftest i de fleste hjem.
• 26-28 cm: hverdagens arbejdshest til kød og grøntsager til en familie.
• 30 cm og op: til store portioner og til at stege i ét hold i stedet for to. Kræver en stor kogezone for at give mening.

Håndtaget og ovnfasthed

Skal panden kunne gå i ovnen — og det skal den, hvis du vil brune en bøf og efterstege den — skal håndtaget være ovnfast. Metalhåndtag kan næsten altid, mens plast og gummi sjældent tåler mere end 150-180 grader. Til gengæld bliver metalhåndtaget varmt på kogepladen, så hav et grydelap-vane fra dag ét. Nittet håndtag holder længere end skruet.

Sådan vælger du i praksis

Skal du kun købe én pande, så vælg en slip-let på 24-28 cm med tyk bund og ovnfast håndtag — den er tilgivende og dækker mest. Laver du meget kød, så suppler med stål eller støbejern. Se hele udvalget i kategorien stegepander og wok, og læs vores gennemgang i guiden til den bedste stegepande. Har du allerede pander, der ikke virker som de skal, så tjek vores guide til vedligehold af stegepanden — mange pander kan reddes.