- Temperaturvalg
- Grøn og hvid te vil ikke have kogende vand — det svider bladene og giver en bitter kop. Sort te og urtete skal have det. En kedel, hvor du kan sætte graderne, gør det til et valg i stedet for et gæt om, hvor længe vandet lige skal stå og køle af.
- Materiale
- Glas lader dig se både farven på teen og kalken i bunden. Stål tåler mere og holder bedre på varmen. Har kedlen plastdele indvendigt, kan de give en smag med de første måneder. Til kanden er glas og porcelæn neutrale, mens støbejern holder varmen længst og også vejer mest.
- Afkalkning
- Kalk lægger sig som et gråhvidt lag på varmelegemet, og så koger kedlen langsommere og larmer mere. Eddike og vand natten over, hæld ud, og kog rent vand igennem et par gange, til lugten er væk. Hvor tit det skal gøres, afhænger af, hvor hårdt vandet er, der hvor du bor.
- Bryggetid
- Grøn te vil have to til tre minutter, sort te tre til fem, urtete gerne længere. Trækker bladene for længe, følger garvesyren med, og det er dén, der smager tørt og bittert. Tag sien op, når tiden er gået — den skal ikke blive siddende i kanden, mens du drikker.
- Si eller teæg
- Løse blade skal have plads til at folde sig ud. En rummelig si, der fylder kanden, giver mere smag end et lille teæg, hvor bladene ligger klemt sammen. Skal du kun lave én enkelt kop, er ægget til gengæld hurtigere at skylle af bagefter.
- Kapacitet
- En kedel på 1,7 liter koger nok til hele bordet, men bruger også strøm på vand, ingen drikker. Laver du oftest én kop, er en mindre kedel hurtigere i gang. En kande på en liter svarer nogenlunde til fire kopper.
- Holde varmen
- Te bliver ikke bedre af at stå på en varmeplade — den koger videre og bliver bitter. En termokande tager kanden af varmen og klarer resten selv. Har den en glasindsats, kan indsatsen som regel skiftes, hvis den går i stykker, i stedet for at hele kanden ryger ud.