Guide til kødtermometre
Tiden lyver. Termometeret gør ikke.
Stegegraden sidder i kødets midte, ikke i ovnuret. Rammer du temperaturen, rammer du stegegraden — også første gang. Du bestiller hos butikken selv.
Tre slags termometre · to butikker · pris og lager set hos butikken
Tre måder
Alle sous vide & termometre →
Den, du tjekker med til sidst
Thermapen ONE Termometer, gul
Klapper ud og viser temperaturen på ét sekund. Displayet drejer med, uanset hvordan du holder den, og den tåler vand (IP67).
650 kr.
Annonce · Se den hos KitchenOne
Den, der bliver siddende i stegen
Nod Trådløst grill-/stegetermometer
To sonder bliver i kødet og i grillen. Senderen bliver ude, modtageren tager du med ind, og den siger til ved den temperatur, du har sat.
289 kr.
Annonce · Se den hos KitchenOne
Den helt uden ledning
MeatStick V, sølv
Sonden sidder alene i kødet — der går ingen ledning ud af ovnlågen. Tåler 650 grader og kan komme i opvaskemaskinen.
999 kr.
Annonce · Se den hos KitchenTime- Aflæsning:
- På ét sekund · Løbende på to sonder · Løbende uden ledning
- Bliver i kødet:
- Nej · Ja · Ja
- Bedst til:
- Bøffen og det sidste tjek · Stegen i ovnen og på grillen · Ovn, airfryer og røgeovn
Tal og tid
Se sous vide & termometre →Hvis jeg kun måtte anbefale ét køkkenredskab til at gøre folks kødtilberedning bedre, ville det være et kødtermometer. Som uddannet slagter ser jeg igen og igen, at folk ødelægger gode råvarer ved at gætte sig frem — en dyr steg, der bliver tør og grå, eller en kylling, der enten er rå eller stegt til kork. Et termometer fjerner gætteriet helt. De sidste få grader afgør, om kødet er saftigt og perfekt eller tørt og kedeligt, og dem kan du ikke se dig til.
Det bedste er, at et godt stegetermometer koster meget lidt i forhold til den forskel, det gør. Der er tre ting at holde styr på: hvor du stikker det ind, hvilket tal du sigter efter, og hvad der sker med kødet, mens det hviler.
Hvorfor kernetemperatur er hele svaret
Stegegrad handler ikke om tid, men om temperatur i kødets midte. En tommelfingerregel som "20 minutter pr. kilo" er upålidelig, fordi den ikke tager højde for ovnens nøjagtighed, kødets form, starttemperatur og en masse andet. Kernetemperaturen er derimod et fast, fysisk mål for, hvor gennemstegt kødet er — og det er det samme hver gang. Rammer du den rigtige kernetemperatur, rammer du den rigtige stegegrad. Så enkelt er det.
Sådan bruger du termometeret rigtigt
- Mål i den tykkeste del af kødet, hvor varmen når sidst ind. Det er her, du skal være sikker på, at temperaturen er nået.
- Undgå at ramme ben og store fedtlommer — de leder varmen anderledes og giver et misvisende tal.
- Ved tynde udskæringer: stik ind fra siden, så spidsen sidder midt i kødet.
- Brug et hurtigt-visende termometer til at tjekke til sidst, og et termometer med kabelsonde, hvis du vil følge en steg løbende uden at åbne ovnen.
Tabel: kernetemperaturer for kød
Her er de temperaturer, jeg arbejder efter. Tallene er måltemperaturen i kernen (husk at tage kødet af lidt før og lade eftervarmen gøre resten):
- Oksekød (bøf/steg) — rare: ca. 50-52 °C. Medium-rare: ca. 54-56 °C. Medium: ca. 58-60 °C. Gennemstegt: 68 °C+.
- Svinekød (kotelet, mørbrad, steg): ca. 62-65 °C giver saftigt, let rosa kød. Tidligere anbefalede man højere, men 63-65 °C er både sikkert og langt saftigere.
- Kylling og fjerkræ (bryst og lår): ca. 70-75 °C. Her handler det om fødevaresikkerhed — fjerkræ skal højere op end rødt kød.
- Lam — medium-rare: ca. 54-57 °C. Medium: ca. 60-63 °C. Lam er bedst en anelse rosa.
- Hakket kød (burgere, fars): 70-72 °C. Fordi kødet er hakket, skal det gennemvarmes hele vejen — her gælder ikke samme rosa-regel som for en hel bøf.
Læg særligt mærke til forskellen på en hel udskæring og hakket kød. En oksebøf kan trygt spises rosa, fordi eventuelle bakterier kun sidder på overfladen, som brunes. I hakket kød er overfladen blandet ind i hele farsen, så det skal gennemsteges. Det er en vigtig pointe for fødevaresikkerheden.
Hvilket termometer skal du vælge?
Der er to hovedtyper, og mange har glæde af begge:
- Et hurtigt digitalt stiktermometer: stikkes i til sidst og viser temperaturen på få sekunder. Alsidigt og uundværligt — det redskab, du griber efter oftest.
- Et termometer med kabelsonde (gerne trådløst): sonden bliver siddende i kødet, mens det steger, så du kan følge temperaturen løbende uden at åbne ovnen eller grillen. Ideelt til større stege og langtidsstegning.
Flere termometre står i guiden til den bedste sous vide og i kategorien sous vide og termometre. Vil du styre temperaturen hele vejen igennem, står metoden i begynderguiden til sous vide. Og skal kødet også have skorpe til sidst, står det i guiden til den perfekte stegeskorpe.
Den billigste opgradering, du kan lave
Et kødtermometer er ikke et nørdet stykke ekstraudstyr — det er det enkleste, billigste skridt til bedre mad. I det øjeblik du holder op med at gætte og begynder at måle, ændrer din kødtilberedning sig: stegen bliver saftig hver gang, kyllingen sikker, og bøffen præcis som du vil have den. Køb et godt termometer, lær tabellen, og husk eftervarmen — så rammer du rigtigt hver eneste gang.
Termometre og sous vide-udstyr med pris og lager står i købsguiden til sous vide. Temperaturer til kød i vandbad står i begynderguiden til sous vide. Skorpen på bøffen gennemgås i artiklen om perfekt stegeskorpe. Mere om grej til madlavningen finder du fra forsiden.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor skal jeg stikke termometeret ind i kødet?
I den tykkeste del af kødet, hvor varmen når sidst ind. Undgå ben og store fedtlommer, der giver et misvisende tal. Ved tynde udskæringer stikker du ind fra siden, så spidsen sidder midt i kødet.
Hvilken kernetemperatur skal en oksebøf have?
For medium-rare sigter du efter cirka 54-56 grader, for medium 58-60 grader. Tag bøffen af et par grader før måltemperaturen og lad den hvile, så eftervarmen gør resten og saften fordeler sig.
Hvorfor skal hakket kød steges mere end en bøf?
Fordi overfladen, hvor eventuelle bakterier sidder, blandes ind i hele farsen, når kødet hakkes. En hel bøf kan spises rosa, fordi overfladen brunes, men hakket kød skal gennemvarmes til 70-72 grader.
Hvad er eftervarme, og hvorfor betyder det noget?
Når du tager kødet af varmen, fortsætter kernetemperaturen med at stige 2-5 grader, mens kødet hviler. Derfor tager du kødet af lidt før måltemperaturen. Hvileperioden lader også saften fordele sig, så kødet bliver mere saftigt.