Den kniv, du griber hver dag.

Sådan finder du den rigtige

Start med at mærke efter, hvor tungt du vil have det. En bred kniv med vægt i bladet gør arbejdet for dig, når du hakker løg eller skærer gennem en gulerod - du skal ikke presse, du skal bare styre. En let kniv i tyndt stål er til gengæld hurtigere at føre og mindre trættende, når du står med det fine arbejde i en halv time. Begge dele virker. Det er hånden, der bestemmer, og det er derfor en kniv, der føles rigtig, også bliver brugt rigtigt.

Stålet afgør, hvor tit du skal til slibestenen. Hårdt japansk stål holder æggen længe, men det er sprødere, og det tager skade af at blive vredet i en knogle eller lagt i opvaskemaskinen. Blødere europæisk stål bliver sløvt hurtigere, men det retter du selv op med et hvæssestål på ti sekunder. Skal du kun eje én kniv, og har du ikke tænkt dig at lære at slibe, så vælg det bløde. Vil du mærke forskellen på en virkelig skarp æg, så vælg det hårde - og hold den fra glas og sten.

Skæftet er det, du holder i, også når hænderne er våde af kylling. Pakkatræ og sortbejdset birk ligger varmt og tørt i hånden; stål i ét stykke er koldere at tage fat om, men der er ingen samling, hvor der kan sætte sig noget. Kig på overgangen mellem blad og skæft: er der en kant, kan der samle sig snavs i den. Og skær altid på træ eller plast. Et glasbræt sløver en ny kniv på en uge.

Se alle køkkenknive i kategorien →

Træ, plast eller endetræ sammenlignes i guiden til det bedste skærebræt. Er æggen sløv, forklarer artiklen om at slibe køkkenknive hvordan den får den igen. Hvilke knive der faktisk skal i skuffen, gennemgår artiklen om hvilke køkkenknive du har brug for. Du kan altid begynde forfra med udstyr til hjemmekøkkenet.