- Kværnværk i keramik eller stål
- Stål bider hårdt og er det klassiske valg til peber — Peugeot giver livslang garanti på deres. Keramik er hårdere og ruster ikke, og derfor kan den samme kværn bruges til både salt og peber. Vil du kun have én kværn stående, så vælg keramik.
- Grovhedsindstilling
- Groft peber giver knas på en bøf, fint peber forsvinder ind i en sauce. På de fleste kværne skruer du på knoppen i toppen; på Peugeots u'Select drejer du i stedet en ring i bunden til en af seks faste indstillinger. Det sidste er nemmere at ramme igen næste gang.
- Materiale
- Træ er varmt at holde på og tåler et par tørre år på bordet, men ikke opvasken. Stål og lak tørrer du bare af. Akryl har den fordel, at du kan se, hvor meget der er tilbage, uden at skrue låget af. Ingen af delene ændrer smagen — de ændrer, hvor længe kværnen bliver på bordet.
- Salt mod peber
- Salt trækker fugt og æder et stålværk indefra, så en kværn med stål er til peber. Keramik klarer begge dele. Køber du et sæt, så tjek om de to kværne er ens indeni — er de det, kan du selv bestemme, hvad du fylder i hver.
- Elektrisk eller håndkraft
- En elektrisk kværn males med én hånd, og det er dét, der afgør det, hvis den anden hånd står med en pande. Til gengæld skal der batterier eller strøm til, og der er mere, der kan gå i stykker. En håndkværn virker altid.
- Morteren
- En kværn maler ens hver gang; en morter knuser og river. Det er forskellen på stødt spidskommen og en pesto, hvor olien bliver presset ud af bladene. Støbejern og granit er tunge nok til at stå selv, mens du støder — en let skål vandrer rundt på bordpladen.
- Højde og påfyldning
- En høj kværn rammer længere ud over gryden og rummer mere, men skal have plads i skabet. Tjek også, hvor den fyldes: nogle skrues op i toppen, andre åbnes i bunden, og den forskel mærker du hver gang posen skal tømmes.